3 gode grunde til at investere i mørklægningsgardiner til dine børn

Har dit barn problemer med at sove? Eller vågner barnet bare tidligt om morgenen, måske endda så tidlig, som når solen står op? Så bør du læse med her.

Det kan være uhyre irriterende at få ødelagt sin nattesøvn, og det er det også for dit barn. Der er dog nogle ting man kan gøre, i håbet om, at forbedre mulighederne for en god nattesøvn - både så dit barn er frisk om morgen, men måske egentlig i ligeså høj grad for din egen skyld.

For hvis vi skal være helt ærlige, så er barnet nok frisk om morgen uanset, det er nok mere os selv og vores nattesøvn, og dermed vores friskhed i løbet af dagen, der er problemet. For som regel kan dit barn alligevel bare tage en lur i løbet af dagen.

Det er dog lidt sværere at gøre på jobbet. Med mindre man har en god aftale med sin chef, og hvis du har det, så må du meget gerne dele, hvordan du fik den stablet på benene. Det tror jeg i hvert fald, mange forældre derude ville være interesseret i at få ind ved deres næste kontraktforhandling.

Der er selvfølgelig nogle remedier, der kan hjælpe dit barns nattesøvn på vej, og måske endda forlænge søvnen om morgen. Og det, vi skal kigge på, er lysfaktoren.

For mange børn har problemer med at sove med alle de lyspåvirkninger, der kan komme ind af vinduet. Derfor er mørklægningsgardiner en ting, mange forældre gør brug af i håbet om at få en god og forlænget nattesøvn. Både for dem selv og deres barn.

Lad os kigge på 3 gode grunde til, hvorfor mørklægningsgardiner er værd at investere i til dine børn og børneværelset.

1. Du styrer, hvornår det bliver mørkt, og hjælper dit barn med at sove

Du styrer, hvornår det bliver mørkt, og hjælper dit barn med at sove. Helt simpelt så kan vi jo ikke styre, hvilke lysforureninger der kommer ind af vinduet.

Hvis du bor i byen, så kan der være megen lysforurening, som påvirker dit barns soveværelse. Hvis en bil kører forbi om natten, eller hvis der er gadelamper, der hele tiden er tændt. Det er alt sammen noget, der kan have en effekt på, hvordan dit barn sover. Traditionelle gardiner lukker noget lys ude, men ikke alt. 

Her er mørklægningsgardiner en god løsning. De sørger for, at minimal lys kommer ind gennem vinduet. Og hvis dit barn er, ligesom så mange andre børn, og bliver puttet, når det stadig er lyst, så kan du med mørklægningsgardiner helt selv styre, hvornår det skal være mørkt. Dette er en utrolig god ting for dit barn. For sådan som vores system er skruet sammen, så vil lys gøre, at dit barn føler sig mindre træt.

Hvis det vågner op, og lyset stadig kommer ind af vinduet, kan barnet måske endda blive forvirret og tro, at det er tid til at stå op.

Med mørklægningsgardiner, kan du være heldig, at du løser de første opvågninger, indtil det bliver helt mørkt. Derudover kan dit barn vågne op ved pludselig lys ind af vinduet, som for eksempel ved en bil der kører forbi. Med mørklægningsgardiner kan dette helt undgås, og dit barns søvn vil takke dig.

Også om morgen kan det måske endda forlænge dit barns søvn en smule. Det lan især være her, at der er et problem. For lyset udefra sætter gang i barnets system, og fortæller det, at det er tid til at stå op.

2. Særligt brugbart om sommeren, hvor det er lyst til langt ud på aftenen

Om vinteren i Danmark har vi meget mørke. Det bliver tidligt mørkt, og det bliver sent lyst. Så selvfølgelig er lyspåvirkningen udefra ikke ligeså stor her og dermed heller ikke ligeså stort et problem. Der kan dog stadig være gadelamper eller biler, der skaber lysforurening.

Et mørklægningsgardin er særligt brugbart om sommeren. På grund af de tidspunkter hvor solen går ned, og solen står op.

Der er mange forældre, der sikkert kan nikke genkendende til, at deres barns søvn er anderledes om sommeren.

Med mørklægningsgardiner, i form af deciderede gardiner eller rullegardiner, kan du lukke lyset ude om sommeren. Dette er en kæmpe fordel, og kan fortælle dit barn, at det er nat, og at det stadig er tiden for at sove.

I de nordligste egne af verden, hvor der er lyst døgnet rundt om sommeren, er mørklægningsgardiner en nødvendighed for alle. Det hjælper rigtig mange mennesker deroppe med at sove i løbet af natten, hvor der er lyst.

I Danmark står det ikke helt så slemt til med lyset, men vores aftener er dog stadig meget lyse til langt ud på aftenen, om sommeren.

Dette kan naturligvis være et problem for dit barns nattesøvn, men et mørklægningsgardin kan her hjælpe et langt stykke hen ad vejen. Mørklægningsgardiner til børn kan fås i mange afskygninger og i forskellige designs, men uanset udseende, er det vigtigste bare, at dit barn får den søvn, det har brug for. 

3. Bedre indeklima ved at blokere for sol og varme på de værste dage

Det er ikke kun lyset, det holder ude. Med dårligt isolerede huse og endda med lidt for godt isolerede huse, kan solen varme børneværelset op til for høje temperaturer.

En for høj temperatur kan være dårligt for dit barns søvn. Du har sikkert hørt, at et soveværelse helst skal være koldere end de andre rum. Men hvis børneværelset får varmepåvirkning udefra hele dagen, så kan der gå lang tid, førend temperaturen er kommet lang nok ned til, at den er på det korrekte niveau.

Et mørklægningsgardin kan blokere solen i løbet af dagen og sørge for mindre varme i børneværelset til puttetid.

Mange sydeuropæiske lande, eller generelt bare hvor der er meget solpåvirkning, bruges mørklægning som et remedie til at holde temperaturen nede i løbet af dagen. Hvis du nogensinde har været på ferie et varmt sted, vil du måske have oplevet, at husene er mere mørkt indrettet, og at der er skodder til at blokere solens stråler i løbet af dagen. Hvilket simpelthen giver en mindre temperatur i huset om aftenen, og i løbet af dagen.

Ved at bruge mørklægningsgardiner i løbet af dagen, får du en lignende effekt på børneværelset, og du hjælper dermed med, at dit barns værelse bliver holdt køligere på de varme dage. Det er godt for indeklimaet for dit barns soveværelse, og et godt indeklima er godt for dit barns søvn.

Opsummering

Mørklægningsgardiner kan gøre meget godt for dit barns nattesøvn og dermed din egen. For at opsummere så kan du.

  1.          Styre hvornår det bliver mørkt
  2.          Regulere lyset om sommeren
  3.          Få et bedre indeklima

Hvis du tænker på din egen nattesøvn, så vil du formentlig også helst have et mørkt værelse at sove i. På samme måde vil dit barn nok have det på samme måde.

Et mørklægningsgardin er ikke en mirakelkur, men det kan være en hjælp til en bedre nattesøvn for dit barn og din familie.


 

Menu
Top